Vejledning, instruktioner og guider til blomsterbinding

Forårs beplantning i birkeopsats

Forårs beplantning i birkeopsats

I denne vejledning kan du se hvordan birkeopsatsen kan tilplantes og pyntes med lidt forår.

Det er en beplantning der er tænkt til at stå indendørs. Der kan vælges blomster helt som du ønsker, mine valg er blot et forslag. I vejledningen er der også et godt tip til når der bruges lidt hurtigvoksende løgvækster som eks perlehyacinter så de er lette at skifte ud når de er afblomstret.


Vil du se hvordan Birkeopsatsen laves, finder du vejledningen her.


  • kreativ med blomster
  • Birkeopsatsen, et fad der passer i opsatsen, pottemuld. Blomster og løgvækster, her er brugt en primula, perlehyacinter og pletter i luften. Til afdækning er brugt mos fra min græsplæne og en tør gren fra et tjørne træ. Tandstikker af træ
  • Kreativ med blomster
  • Jeg har valgt at sætte et fad inden i opsatsen, da jeg vil have den stående inden for. Du kan også fore med en kraftig plastik hvis ikke du har en skål der passer.
    Læg fadet i opsatsen. Soigner planterne, her plukker jeg de nederste balde af primulaen.
  • kreativ med blomster
  • Min opsats er ikke så stor, så jeg tager den nederste del af jordklumpen af planterne.
    Så placere jeg planterne som jeg ønsker de skal stå. Jeg har her to primula og en pletter i luften i.
  • kreativ med blomster
  • Fyld efter med jord og tryk det godt til så planterne står fint fast.
    Jeg lader jorden stoppe ca 1-2 cm under fadets kant så vand evt ikke løber ud når jeg vander
  • Kreativ med blomster
  • Dæk af med mos langs kanten så fadet skjule og så man ikke ser jord.
    Dog lader jeg en plet i midten være fri for mos, det gør det lettere at vande og primulaens blade dækker så jorden ikke ses.
  • Kreativ med blomster
  • Når der er fint dækket af tilføjer jeg den tøre gren. her er det en gren fra et tjørne træ med noget flot gylden lav.
    Jeg løfter lidt i bladene på primulaen så jeg kan få grenen lagt hvor jeg ønsker den.
  • Kreativ med blomster
  • Jeg tilføjer først perlehyacinterne nu hvor der er dækket af og min gren er på plads.
    Start med at skille en potte med perlehyacinter ad og fjern jorden fra løgene, tag evt også lidt af rødderne af.
    Stik tre trætandstikker i løget rundt om det der kaldes hjertet, der hvor rødderne kommer ud. Tandstikkerne skal helst gå lige ned eller en lille smule skråt ud ad.
    Ved at sætte dem fast med tandstikkerne i stedet for at plante dem med i plantningen, gør det lettere at udskifte dem når de er afblomstret. De vokser lidt hurtigt indendørs og holder ikke så længe som de andre planter.
  • Kreativ med blomster
  • Perlehyacinterne placeres lidt i grupper ad forskellig størrelser. tandstikkerne ses slet ikke og løget står godt fast.
  • Kreativ med blomster
  • Til slut kan selve birkeopsatsen trimmes lidt mere udvendigt.
  • Kreativ med blomster
    Det var en lille forårsbeplantning i birkeopsatsen. Du finder et link til hvordan birkeopsatsen laves øverst i indlæget.
    Rigtig god fornøjelse
Udskriv